Mandag 14-9-20 - 09:25

Indbrudstyv anholdt efter tip fra borger

Indbrudstyv anholdt efter tip fra borger
Illustrationsfoto


AF BJARNE HANSEN

HØJBY - Lørdag kl. 23:29 fik Midt- og Vestsjællands Politi et tip om et igangværende indbrud på Stenstrupvej i Stenstrup.


Anmelder oplyste, at en personbil holdt på en grusvej nær en bestemt adresse på Stenstrupvej, og han havde set en person ved bilen.

Ifølge anmelderen så det ud som om, han var ved at læsse noget i bilen.

Flere vogne sendt til stedet
Politiet sendte flere patruljevogne til stedet, og ved patruljernes ankomst blev der observeret en mand inde på adressen med en murerspand samt et kors i hænderne.

Manden flygtede fra stedet, men blev anholdt kl. 00:05, viser politiets døgnrapport.


Havde kniv på sig
På en grusvej ca. 50 meter fra gerningsstedet blev anholdtes personbil fundet med genstande, som kunne stamme fra huset.

Under visitationen af anholdte blev vedkommende fundet i besiddelse af en kniv. Han blev derfor sigtet for indbrud samt overtrædelse af knivloven.

Gerningsmanden blev løsladt efter afhøring, men der venter et retsligt efterspil, når sagerne har været til juridisk vurdering hos Anklagemyndigheden.




© Copyright 2020 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.