Mandag 14-9-20 - 09:10
Mærkeværktøj stjålet fra udhus i Nyrup
AF BJARNE HANSEN NYKØBING - Der er stjålet mærkeværktøj fra et udhus på Sønderdalen i Nyrup, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på baggrund af en anmeldelse. Indbruddet har fundet sted inden for den seneste uge, og ejeren har til politiet oplyst, at døren til udhuset var opbrudt. Der er fra udhuset stjålet to skruemaskiner af mærket Bosch, kompressor af mærket Tjep, dykkerpistol af mærket Tjep, savbuk, af mærket Bosch samt en cap/geringssav af mærket Bosch og et topnøglesæt, ligeledes af mærket Bosch. © Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |