Tirsdag 8-9-20 - 10:01
Politiet kan ikke opklare toilethærværk
AF BJARNE HANSEN NYKØBING - Der begås hærværk mod de offentlige toiletter på Algade, og politiet kan ikke opklare sagerne. De hærværksramte toiletter på Algade, er renoveret for omkring 50.000 kr. i år efter omfattende hærværk sidste år, oplyser Odsherred Kommune. Toiletterne er forsynet med SMS-låse, men kommunen oplever, at toiletter bliver ramt af hærværk, uanset om der er SMS-lås eller ej. Midt- og Vestsjællands Politi har, på baggrund af to anmeldelser foretaget af kommunen om hærværk på toiletterne, oplyst, at de ikke har mulighed for at efterforske hærværk på toiletter til trods for SMS-lås. Politiet kan til dels anbefale udendørs videoovervågning, oplyser kommunen. © Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |