Mandag 7-9-20 - 08:09

Fritidshusejer fik stjålet sin pung under udflugt

Fritidshusejer fik stjålet sin pung under udflugt
Illustrationsfoto


AF BJARNE HANSEN

HØJBY - En 48-årig mand fra København med fritidshus på Gudmindrup Strandvej fik lørdag stjålet sin pung under en udflugt til Kalundborg.


I pungen var kørekort, Mastercard, to sygesikringsbeviser, diverse medlemskort, en æresmønt og 1.500 kroner i kontanter.

Den 48-årige anmeldte tyveriet til Midt- og Vestsjællands Politi, og oplyste, at han havde været på Røsnæs Strandhotel og efterfølgende brugt sit mastercard på Quick tanken, hvorefter kørte han til Haveje for at købe en burger, hvor han opdagede, at hans pung var stjålet.


Søndag kontaktede den 48-årige politiet, og kunne nu oplyse, at han blev kontaktet af Falck i Kalundborg, hvor hans pung var blevet indleveret. I pungen manglede sønnens sygesikringsbevis, den 48-åriges kørekort og hans Mastercard.




© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.