Lørdag 29-8-20 - 14:13

Restaurant i Rørvig fik bøde på 5.000 kr.

Restaurant i Rørvig fik bøde på 5.000 kr.
Arkivfoto: Google


AF BJARNE HANSEN

RØRVIG - Restaurant Perlen på Toldbodvej i Rørvig har efter en bøde på 5.000 kroner fra Fødevarekontrollen fået rettet op på kritisable forhold.


Restauranten fik en bøde på 5.000 kr., fordi der ikke var styr på nedkølingen. Ejeren og kokken var uenige om, hvordan opvarmning og nedkøling foregik.

De forklarede, de brugte et overfladetermometer til at måle temperaturen.

Ved nedkøling blev der forklaret at retten får lov at svale af, inden den sættes på køl, men ingen af dem kunne konkret redegøre for, hvordan og hvornår målingerne blev foretaget.

Ved et efterfølgende kontrolbesøg var forholdet bragt i orden, oplyser Fødevarekontrollen i en tilsynsrapport fra stedet.




© Copyright 2020 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.