Tirsdag 18-8-20 - 10:41
Politiet har stoppet efterforskning af påsat brand i Nykøbing
AF BJARNE HANSEN NYKØBING - Midt- og Vestsjællands Politi har stoppet efterforskningen i en sag, hvor en forretning på Jernbanevej 30. marts blev antændt. Ifølge politiet har der ikke været grundlag for at fortsætte efterforskningen af den påsatte brand. Vestsjællands Brandvæsen blev kl. 22:54 kaldt ud, og der blev sendt to brandsprøjter til stedet. Det blev hurtigt konstateret, at der var kastet noget gennem en rude, som antændte en mindre brand i lokalerne, hvor der er en tatovørforretning. Branden blev hurtigt slukket, og politiets teknikere undersøgte senere stedet. © Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |