Torsdag 6-8-20 - 10:04

De små byer kan altså et eller andet

De små byer kan altså et eller andet

LEDER - Egnens små byer kan et eller andet. Et utroligt sammenhold skaber grobund for mange arrangementer, som er med til at udbygge fællesskabet i byen.


Egebjerg og Odden er eksempler på, at engagerede borgere og foreninger tager ansvar og skaber noget, som er til gavn for byen, borgere og turister.

De næste par dage er der Lumsås Festival. Også her er det et unikt fællesskab, som er med til at skabe en begivenhed, som er med til at markere byen.

Foreningerne i Lumsås bakker trofast op om den årlige festival, og selvom det er Coronatid, så findes der en løsning.


Byens hovedgade vil danne rammen om en række udstillinger, aktiviteter og boder. Der er også underholdning af forskellig slags.

Det er den slags bysamfund, folk i fremtiden vil søge imod i håb om et bedre og mindre stresset liv - og i et unikt fællesskab!

Det er bare at ønske god fornøjelse.

BJARNE HANSEN
Chefredaktør


© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.