Fredag 31-7-20 - 12:44

18-årig gik amok og blev anholdt på institution

18-årig gik amok og blev anholdt på institution
Illustrationsfoto


AF BJARNE HANSEN

NYKØBING - En 18-årig mand, der er anbragt på den lukkede ungdomsinstitution i Annebergparken i Nykøbing gik torsdag amok.


Kl. 14:41 anmeldte personalet, at en 18-årig mand var blevet udadreagerende. En oplysning til ham vedrørende hans anbringelse på institutionen havde fået ham til at fare op, så han fandt en metalgenstand, hvormed han knuste adskillige ruder, ligesom han var truende over for personalet.

Udramatisk anholdelse
Politiet kørte til institutionen og foretog en udramatisk anholdelse af den 18-årige, der efterfølgende blev sigtet for hærværk og trusler om vold mod personalet, som dog ikke havde lidt fysisk overlast.


Efter afhøring til sagerne blev den 18-årige anbragt i et arresthus, indtil politiet og anklagemyndigheden kunne tage stilling til, hvorvidt han skulle fremstilles i et grundlovsforhør.

Den 18-årige blev fredag formiddag løsladt og genanbragt på en institution, så han vil senere høre nærmere fra politiet i anledning af de nye sigtelser, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.




© Copyright 2020 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.