Torsdag 30-7-20 - 10:16

Ulovlig arbejdskraft på spisested i Nykøbing

Ulovlig arbejdskraft på spisested i Nykøbing
Illustrationsfoto


AF BJARNE HANSEN

NYKØBING - Midt- og Vestsjællands Politi har afsløret brug af ulovlig arbejdskraft på et spisested i Nykøbing.


Onsdag kl. 16:50 foretog politiet en kontrol af personalet på spiserestauranten og traf en udenlandsk mand, der ikke var i besiddelse af sit pas eller andre dokumenter, der kunne dokumentere lovligt ophold i Danmark.

Derfor foretog politiet anholdelse af den udenlandske mand med henblik på identifikation og sigtelse for overtrædelse af udlændingeloven.


Den anholdte blev identificeret som en 34-årig mand fra Tyrkiet, som blev sigtet for overtrædelse af udlændingeloven.

Han er fortsat i politiets varetægt i medfør af udlændingelovens bestemmelser, indtil politiet får afgjort straffesagen og efterfølgende klarlagt hos Udlændingestyrelsen, hvad der videre skal ske med manden.




© Copyright 2020 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.