Torsdag 30-7-20 - 06:54

Iværksætter vil udleje flere ferieboliger

Iværksætter vil udleje flere ferieboliger
Illustrationsfoto


AF BJARNE HANSEN

SJÆLLANDS ODDE - Værkeriet IVS på Telmanyisvej på Sjællands Odde er tilfreds og vil udbygge, efter at have afprøvet markedet for udlejning af feriebolig på Yderby Lyng.


Med en omsætning på 21.698 kr. og et resultat på 2.660 kr. indberetter Værkeriet IVS et positivt første regnskab.

“Der har været udlejning af feriebolig fra sommerperioden og henover efteråret”, skriver ledelsen i årsberetningen.

“Det har vist sig, at udlejning i 2019 var relativt nemt i vores område fra sommerperioden. Vi har haft sommergæster og nogle enkelte bookinger henover efteråret 2019. Der har været en langsom men dog lille fremdrift i virksomheden, som vi vil arbejde videre på at udbygge”, hedder det.


“Vi fortsætter med ferieboligudlejning. Vi vil muligvis øge udbuddet af overnatningsmuligheder og forsøge at erhverve os overnatninger til kursusgæster i efterårsperioden som supplement til feriegæster”.

Firmaet blev startet i 2019 af Maj Lyck Houmann og selskabets formål er at udøve virksomhed med overnatningsfaciliteter, events, aktiviteter og services for gæster.

Egenkapital er opgjort til 14.660 kr.




© Copyright 2020 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.