Onsdag 29-7-20 - 10:38

Charmerende villa i Egebjerg

ANNONCEINDHOLD

Charmerende villa i Egebjerg
Foto: Nybolig Nykøbing


AF BJARNE HANSEN

BOLIG - Ugens Hus hos Nybolig i Nykøbing er en villa på Glostrupvej i Egebjerg med et boligareal på 95 kvadratmeter.


Et fantastisk lysindfald er blot ét af kendetegnene ved denne villa, der ifølge Nybolig fremstår yderst charmerende med sprossevinduer og fritliggende bjælker.

Den idylliske ejendom fra år 1900 ligger på en stor grund på hele 2.825 kvadratmeter, hvor der rig mulighed for at nyde solen på terrasserne, der smyger sig om to af husets gule facader.


Inden døre imponerer køkken-alrummet med loft til kip, der giver en helt vidunderlig atmosfære. Det rummelige vinkelkøkken emmer af landlig stil og har masser af plads langs bordpladen. Udgangen til den ene terrasse gør det desuden nemt at bringe udemiljøet i spil. Resten af stueplanet udgøres af et værelse med direkte adgang til et badeværelse.

Den åbne første sal kan tilgås fra trappen i alrummet, og heroppe er der en stue under skråvinduerne, og mulighed for at nyde udsigten fra den franske altan og glaspartierne.


Kontantpris: 995.000 kr.
Udbetaling: 50.000 kr.
Brutto: 4.080 kr.
Netto: 3.555 kr.


Link:
Nyboligs omtale og flere fotos



Klik på billederne for se dem i stor størrelse
Foto: Nybolig Nykøbing



© Copyright 2020 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.