Søndag 26-7-20 - 06:09

Galleri ARTA22 skifter til ny udstilling

Galleri ARTA22 skifter til ny udstilling
Galleri ARTA22 er startet i 2015 af en gruppe billedkunstnere, som dannede kunstgruppen ARTA. Arkivfoto


AF BJARNE HANSEN

NYKØBING - Galleri ARTA22 i Algade skifter 1. august til en ny udstilling, og markerer det traditionen tro med fernisering.

Den ny udstilling vises til 2. september.


Ud over galleriets egne kunstnere: Anne Ravn, Henrik Boeck, Jytte Andersen, Methea Gravesen og Edel Jørgensen udstiller Linea Hansen-Høiby, (fotokunst), Merle Conradi-Larsen (glaskunst) Susanne Næsted (maleri) og Lene Kjeldsen (maleri) i galleriet midt på Algade.

Galleri ARTA22 er startet af en gruppe billedkunstnere, med vidt forskellige stilarter, og som dannede kunstgruppen ARTA.


Stiftet i maj 2015
Galleriet stiftedes med åbning 1. maj 2015, da der pludselig viste sig en enestående mulighed for at få et lokale på gågaden, hvor gruppen kan fremvise- og sælge kunsten, samt at have skiftende gæsteudstillere med kunstarter fra alle hjørner af kunstens univers.

Lokalerne husede i flere generationer tøjforretningen Buurgaard-Jensen, som blev grundlagt 1909. Det blev op gennem årene en af byens største forretninger efter utallige udvidelser, med bl.a. naboforretningerne.




© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.