Tirsdag 14-7-20 - 05:40

Holtets Plads kan blive byens nye åndehul

Holtets Plads kan blive byens nye åndehul
Holtets Plads har potentiale til at blive omdannet til en rolig opholdsplads. Arkivfoto


AF BJARNE HANSEN

NYKØBING - Holtets Plads foran Nykøbing Sj. Kirke foreslås i Odsherred Kommunes kommuneplan omdannet til midtbyens åndehul.


Krydset Nørregade/Kirkestræde fremstår ifølge Kommuneplanen som en plads omringet af veje og uden funktion. Den gamle retsbygnings forplads er en parkeringsplads. Bygningen huser i dag turistkontoret.

“Arealet har dog potentiale til at blive omdannet til en rolig opholdsplads med gode solforhold og udsyn til kirken”, står der i Kommuneplanen.




På Holtets Plads lå i gammel tid en lille bøgelund, hvor folk fra landet kunne sætte deres heste og vogne, når de skulle til byen. Arkivfoto

Holtets Plads har ifølge Odsherred Wiki sit navn fra det gamle ord "holt", som betyder holdested. Her lå i gammel tid en lille bøgelund, hvor folk fra landet kunne sætte deres heste og vogne, når de skulle til byen.

På pladsen står også en buste af Frederik den syvende.




© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.