Onsdag 24-6-20 - 06:23

Hvorfor kun måle brugen af idrætshaller?

Hvorfor kun måle brugen af idrætshaller?
Mon ikke en hver idrætshal i kommunen kan slå Odsherred Teater, når det gælder besøgende...?


AF BJARNE HANSEN

LEDER - Der er de, der mener, det er svært at få tilstrækkeligt med penge fra kommunen til idrætslivet, mens kulturlivet til gengæld forkæles. Nu har Odsherred Kommune fået den idé, at at der over to år skal foretages målinger over brugen af idrætshallerne.


Sammen med Lokale- og Anlægsfonden og firmaet Webitall vil Odsherred Kommune måle aktiviteterne i idrætshallerne for at få grundlag for en endnu bedre udnyttelse af halkapaciteten.

Aktivitetsmålingerne foretages ved at opsætte specielle kameraer i idrætshallerne, der tager billeder i et udvalgt tidsinterval alle ugens dage. Efter at billederne er taget, tælles personerne på billederne. Straks efter sløres billederne i en sådan grad, at det ikke er muligt at genkende eller identificere personerne. Billederne slettes, og kan ikke genskabes. Herefter sendes tallene til Webitall, der ekspederer målingerne, og leverer anonym data over antallet af personer på et givent tidspunkt i en given idrætshal til Odsherred Kommune.


Det er Kultur- & Folkeoplysningsudvalget som har ønsket at der indsamlede data, som blandt andet skal give anledning til at tage diskussioner om prioriteringer og udviklingen for faciliteterne i fremtiden.

Det samme havde jo været oplagt at gøre med de kulturelle institutioner. Eksempelvis havde Odsherred Teater i Nykøbing sidste år 4.698 gæster. Det svarer til 13 om dagen!

Mon ikke de fleste idrætshaller let kan slå det?

Men politikerne vil måske helst leve i uvidenhed, og det må skatteyderne så også.

Måske meget bekvemt for politikerne….




© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.