Fredag 12-6-20 - 19:47

Konkurs skubber udgift på 10 mio. kr. til 2021

Konkurs skubber udgift på 10 mio. kr. til 2021
Det er endnu ikke klart, hvordan byggeriet af den nye teatersal kommer videre.


AF BJARNE HANSEN

NYKØBING - Konkursen i B. Nygaard Sørensen A/S, som skulle stå for byggeriet af Odsherred Teater på Algade, betyder, at Odsherred Kommune kan skubbe en udgift på 10 millioner kroner til næste års budget.


Kommunen oplyser, at der i øjeblikket pågår undersøgelser, for så vidt angår en løsning efter den tilbudsvindende entreprenør er gået konkurs.

“Der forventes en snarlig løsning, så byggeriet af teatersalen kan påbegyndes medio 2020 og afsluttes medio 2021.

Kommunens betaling er den sidste ”pulje” som kommer i spil, og betalingen forventes derfor først at forfalde i 2021. Der er udelukkende tale om en ændret periodisering af udgiften og ikke en besparelse”, fremgår det af et notat fra kommunen.




© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.