Onsdag 25-3-20 - 12:40
Fandt livløs mand i vandet ved Nakke
AF BJARNE HANSEN NYKØBING - Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at en livløs mand tirsdag eftermiddag blev fundet i vandet ved Nakke Østvej. Kl. 14:11 blev en akutbil tilkaldt, da to kvinder, som var ude at gå tur, havde fundet den livløse mand i vandkanten på stranden. Kvinderne fik hjulpet manden op til ambulancen, som gik i gang med førstehjælp af den stærkt nedkølede mand, der senere viste sig at være en 70-årig mand fra Holte. Han blev fløjet til hospitalet i helikopter til behandling, og meldes at være udenfor livsfare. Den 70-åriges kone er underrettet om ulykken. © Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |