Fredag 20-3-20 - 08:15

Forsøgte at stjæle kontomat på OK-tank

Forsøgte at stjæle kontomat på OK-tank
Arkivfoto


AF BJARNE HANSEN

HØJBY - OK-tanken ved SuperBrugsen på Højby Stationsvej blev natten til onsdag udsat for et voldsomt forsøg på tyveri, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.


Kl. 02:40 havde endnu ukendte gerningsmænd lagt en lastbilstrop rundt om kontomaten på benzinstationen og forsøgt at trække den væk med en hvid SUV-bil.

De blev forstyrret og tog flugten uden kontomaten og forsvandt fra stedet. Kontomaten blev efterladt liggende på jorden, oplyser politiet.

Politiet håber, at benzinstationens overvågningsvideo kan afsløre gerningsmændene.




© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.