Torsdag 12-3-20 - 08:16
Brød ind og tog ophold i sommerhus
AF BJARNE HANSEN HØJBY - En eller flere personer har taget ulovligt ophold i et sommerhus på Monkeystien på Højby Lyng. Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at der mellem 1. februar og 11. marts været en eller flere personer boende i huset. Anmelder har til politiet oplyst, at lyset onsdag var tændt og vandet i håndvasken stadig løb, hvilket havde resulteret i, at der var vand på gulvet. Gerningsmanden eller -mændene har skaffet sig adgang ved at fjerne en hængelås på døren til sommerhuset. Der har været færden i hele sommerhuset, men der er intet stjålet. © Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |