Onsdag 15-1-20 - 11:09

Nye borgere bydes velkommen på rådhuset

Nye borgere bydes velkommen på rådhuset
Illustrationsfoto


AF BJARNE HANSEN

HØJBY - Odsherred Kommune har i adskillige år taget imod nytilflyttede borgere i kommunen og vil fra i år også fejre borgere, der har fået dansk statsborgerskab.


Første fejring bliver lørdag, 8. februar på rådhuset i Højby, hvor borgmester Thomas Adelskov (S) med flere tager imod de borgere, der har søgt og fået tildelt dansk statsborgerskab.

Det er Folketinget, som har vedtaget en ny lov om indfødsrets meddelelse, hvor kommunerne byder velkommen til de nye statsborgere ved en ceremoni.

Det er en betingelse for at få dansk statsborgerskab, at man medvirker ceremonien, hvor de nye borgere skriver under på at ville overholde Danmarks Riges Grundlov samt respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati.

Det er muligt at tage den nærmeste familie med til grundlovsceremonien.

I Odsherred Kommune har fem borgere fået brev om, at de får tildelt statsborgerskab og er inviteret til grundlovsceremonien.




© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.