Lørdag 11-1-20 - 11:21

Privat børnehave i Nr. Asmindrup

Privat børnehave i Nr. Asmindrup
Illustrationsfoto


AF BJARNE HANSEN

NR. ASMINDRUP - Nr. Asmindrup Friskoles bestyrelse og ledelse har besluttet at arbejde for at etablere en privat børnehave.


I september rettede en gruppe forældre og kommende forældre henvendelse til bestyrelsen, idet de ønskede at oprette en børnehave i Nr. Asmindrup. Det har siden skolens start tilbage i 2010 ligget i kortene, at friskolen på et tidspunkt skulle forsøge at starte en børnehave.

Lukning af den kommunale Nr. Asmindrup Børnehave forstærkede yderligere bestyrelsens visioner.


Bestyrelsen har på sit seneste bestyrelsesmøde besluttet, at afdække, om de nødvendige forudsætninger er til stede, herunder forældreopbakning, indskrivning af børn og økonomi.

Bestyrelsen understreger, at et børnehaveprojekt ikke må belaste skolens nuværende økonomi.

Børnehaven skal således finansieres af forældrebetaling og kommunalt tilskud, og banken skal være indstillet på at bakke op om projektet. Den kommende tid skal derfor afdække, om projektet er både økonomisk og pædagogisk bæredygtigt for friskolen, understreger skolebestyrelse på Nr. Asmindrup Friskole.




© Copyright 2020 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.