Mandag 6-1-20 - 12:54

Politiet undersøger brandårsag

Politiet undersøger brandårsag
Illustrationsfoto: Rolf Larsen


AF BJARNE HANSEN

NYKØBING - Politiet har endnu ikke klarlagt årsagen til branden i en lagerbygning på Nakke Østvej fredag eftermiddag.


Som omtalt i Nykøbing Avis fredag, så rykkede brandvæsnet og politiet kl. 15:46 ud til ildebranden i stållagerhalen, hvor der blev opbevaret flis.

I lagerhallens ene hjørne var der af ukendt årsager gået ild i flisen, men brandvæsnet fik hurtigt slukket ilden. Skaderne begrænsede sig derfor kun til en del af bygningen og taget i det ene hjørne.


Politiet skal undersøge brandårsagen nærmere ud fra en tese om, at der måske kan være tale om en form for selvantændelse i den oplagrede flis.

Ingen personer kom til skade som følge af branden.

Læs også:
Brand i flislager på gård på Nakke



© Copyright 2020 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.