Fredag 27-12-19 - 10:42

Smadrede bilrude ind til livløs mand

Smadrede bilrude ind til livløs mand
Illustrationsfoto


AF BJARNE HANSEN

RØRVIG - Midt- og Vestsjællands Politi takker en 68-årig mand, som 2. juledag smadrede bagruden på bil for at hjælpe en mand med ildebefindende.


Det skete på Toldbodvej i Rørvig, hvor den 68-årige kl. 17:03 ringede 112 og forklarede, at han havde smadret bagruden i en bil, som holdt i tomgang i et kryds.

I bilen sad en mand, som var faldet sammen, og bilen var låst.

Den 68-årige havde fået den mandlige bilist ud af bilen, og var påbegyndt førstehjælp.


En ambulance var kommet til stedet og havde fået liv i bilisten, en 61-årig mand fra Rørvig.

Den 61-årige blev kørt på sygehuset til videre behandling.


Politiet takker den 68-årige for, at han resolut fik den 61-årige mand ud af bilen og ydede førstehjælp, indtil ambulancen kom frem til stedet.



© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.