Fredag 27-12-19 - 10:36
Beruset tilbageholdt efter trafikuheld
AF BJARNE HANSEN NYKØBING - 2. juledag tilbageholdt vidner en spirituspåvirket knallertfører på Kingosvej i Nykøbing. Kl. 19.53 kontaktede en 43-årig mand fra København politiet, da han netop havde overværet et færdselsuheld. Den 43-årig mand havde været ud og lufte sin hund sammen med sin kone, da en knallert passerede dem, hvorefter manden på knallerten var væltet. Den 43-årige og to andre personer tilbageholdt knallertføreren, som gav udtryk for, at han ikke ønskede at tale med politiet, og at han gerne ville forlade stedet med sin knallert. Knallert beslaglagt Politiet kom frem til uheldsstedet, hvor de sigtede og anholdt manden, der lugtede kraftigt af alkohol. Grundet mandens promille, som blev målt af patruljevognens alkometer, valgte politiet at beslaglægge knallerten på stedet. Manden fik udtaget en blodprøve og kan nu se frem til et efterspil, når resultatet af blodprøven er klar. © Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |