Lørdag 17-8-19 - 19:51

Tusinder besøgte Gnibens kanoner

Tusinder besøgte Gnibens kanoner
Fotos: Michael Johannessen


AF BJARNE HANSEN

SJÆLLANDS ODDE - Hverken det halvdårlige vejr eller de høje brag fra kanonerne kunne ikke holde folk væk fra Gniben, da der lørdag var åbent hus hos Forsvaret som demonstrerede sine våben.

Nogle kom måske endda ligefrem for at høre kanontordenen, som ellers kun kan høres på afstand.

Tusinder lagde vejen forbi Center for Våben, der er et af Søværnets uddannelsescentre, hvor de fik demonstreret de nyeste og mest avancerede våbentyper, Danmark råder over.

Center for Våben planlægger, tilrettelægger, gennemfører og kontrollerer den våbenfaglige uddannelse i artilleri-, missil-, undervandsvåben- og minestrygningssystemer samt maritim ammunitionsrydningstjeneste med hertil knyttede opgaver af sikkerhedsmæssig karakter.

Der holdes regelmæssigt åbent hus på Gniben, og på den måde får både fastboende og turister muligheden for at få en forståelse af de høje brag, som ofte følger med skydeøvelserne.









© Copyright 2025 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.