Onsdag 15-5-19 - 12:08

Indbrudstyve vækkede sommerhusgæst

Indbrudstyve vækkede sommerhusgæst
Illustrationsfoto


AF BJARNE HANSEN

NYKØBING - En sommerhusgæst blev blev natten til mandag vækket af indbrudstyve, som forsøgte at bryde ind i sommerhuset på Holst Skovvej, på Østerlyng.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Gerningsmændene havde forsøgt at opbryde havedøren ind til stuen.

Husets ejer havde en kammerat boende i sommerhuset, og det var gæsten, der blev vækket om natten, idet han havde hørt nogen rumstere.

Han så nogen i færd med at bryde ind og råbte indbrudstyvene an, som herefter forsvandt fra stedet.



© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.