Mandag 6-5-19 - 17:30

Indbrud i sommerhus ved Nordstrand

Indbrud i sommerhus ved Nordstrand
Illustrationsfoto


AF BJARNE HANSEN

NYKØBING - Et sommerhus på Skovstien nær Nordstrand i Nykøbing har haft besøg af en indbrudstyv, som tilsyneladende har manglet lidt udstyr.

Indbruddet er ikke nødvendigvis af nyere dato, idet det kan være sket helt tilbage fra 21. april og frem til fredag.

Gerningsmanden har skaffet sig adgang til huset ved at knuse en rude i køkkenvinduet.

På baggrund af anmeldelse oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, at der har været færden i alle rum, og alt er gennemrodet.

Der er fjernet en mindre loftlampe og en stor stavlygte.



© Copyright 2019 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.