|
Fredag 2-10-26 - 22:39
Mere end 15.000 gæster på Odsherred TeaterSommerrevyen blev årets største publikumssucces – teatrets overskud blev mindre end budgetteret ![]()
AF BJARNE HANSEN NYKØBING – Odsherred Teater havde 15.332 publikummer fordelt på 122 forestillinger i det seneste regnskabsår. Sommerrevyen blev den mest sete produktion med 3.078 publikummer til 18 forestillinger. En stor del af teatrets aktiviteter foregik uden for teatret i Nykøbing. Der blev afviklet 82 forestillinger og aktiviteter ude af huset med tilsammen 5.965 deltagere. Overskud Økonomisk sluttede året med et overskud på 59.559 kr. Det var væsentligt mindre end det budgetterede overskud på 168.637 kr., men højere end i 2024, hvor overskuddet var 27.528 kr. Ved regnskabsårets afslutning havde Odsherred Teater en egenkapital på 685.428 kr. © Copyright 2026 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |