|
Fredag 3-10-25 - 10:05
Beruset mand med våben lavede hærværk i Nykøbing52-årig sigtet for hærværk og overtrædelse af våben- og knivloven ![]()
AF BJARNE HANSEN NYKØBING – Politiet måtte torsdag rykke ud to gange til Lindealle i Nykøbing, hvor en 52-årig beruset mand skabte utryghed. Først kl. 12:18 modtog Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse om, at manden var i færd med at smadre ruder i et hus. Han blev anholdt og fundet i besiddelse af en foldekniv, en dolk, et slagvåben, en økse og en gasspray. Våbnene blev beslaglagt, og han blev sigtet for både hærværk samt overtrædelse af våben- og knivloven. Allerede en halv time senere, kl. 12:50, måtte politiet dog rykke ud igen, da manden var i gang med at ødelægge flere ruder på en anden adresse på Lindealle. Også her blev han sigtet for hærværk, hvorefter politiet fulgte ham hjem og fik ham lagt i seng. © Copyright 2026 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |