|
Fredag 1-8-25 - 05:17
Møde om krav i konkursboet efter Tamstorf AutomobilerKurator indkalder til møde i Holbæk den 28. august – Danmarks ældste Ford-forhandler gik konkurs i 2023 ![]()
AF BJARNE HANSEN NYKØBING – Der bliver nu taget næste skridt i behandlingen af konkursboet efter J.P. Tamstorf Automobiler A/S, den traditionsrige bilforhandler i Kirkestræde i Nykøbing, som blev taget under konkursbehandling i november 2023. Virksomheden – Danmarks ældste Ford-forhandler – kunne i 2022 notere et underskud på 291.784 kroner efter skat, mens egenkapitalen blev opgjort til 4,01 millioner kroner. Firmaet blev ledet af Jan Peter Tamstorf og havde en historie, der strakte sig over 100 år. Nu er kurator i sagen, advokat Karsten Holt, klar med det næste skridt: Et møde torsdag den 28. august skal de anmeldte krav i boet behandles og prøves, som det fremgår af konkurslovens regler. De relevante dokumenter – kurators indstillinger og de tilhørende bilag – vil være tilgængelige for eftersyn på kurators kontor to uger før mødet. Materialet kan også ses hos Skifteretten i Holbæk i samme periode. © Copyright 2026 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |