|
Onsdag 14-5-25 - 12:58
Tag hjelmen af efter cykelturen![]()
SUNDHED & VELVÆRE - En cykelhjelm er en vigtig beskyttelse, når man cykler, men den kan udgøre en fare i andre situationer. Ifølge Rådet for Sikker Trafik er det afgørende at lære børn, at cykelhjelmen kun skal bæres under selve cykelturen – og tages af, når legen begynder. Der har været tilfælde, hvor børn er kommet alvorligt til skade, fordi hjelmens rem er hængt fast i grene, gynger eller klatrestativer under leg. I værste fald kan det føre til kvælningsulykker. Derfor lyder rådet klart: Brug altid cykelhjelm under cykling, men sørg for, at den tages af, så snart barnet er færdig med at cykle. En god vane kan gøre en stor forskel. © Copyright 2026 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |