Lørdag 10-5-25 - 10:47
Byrådet skal godkende plan for 50 nye boligerDer bliver i alt 10 blokke i to etager på på Havnevej i Nykøbing ![]()
AF BJARNE HANSEN NYKØBING – Odsherred Byråd skal endeligt godkende lokalplanen, der baner vej for opførelsen af 50 etageboliger på Havnevej 2 i Nykøbing. Lokalplanforslaget har været i offentlig høring, men har ikke givet anledning til at stoppe projektet. Planen omfatter to delområder på samlet 9.698 m². I delområde A opføres 24 boliger fordelt på fem blokke, og i delområde B 26 boliger – også i fem blokke. Bygningerne opføres i to etager med altanhaver, og facaderne udføres i puds, træ eller metal. Området får indkørsel fra Havnevej, grøn beplantning, affalds- og miljøstationer, samt håndtering af regnvand på egen grund. Projektet skal samtidig bidrage til kommende kystbeskyttelse, og der er tilslutningspligt til fjernvarme. Der er konstateret jordforurening på grunden, som håndteres i henhold til gældende regler. Den nye lokalplan erstatter den gældende plan fra 2007. © Copyright 2025 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |