Onsdag 7-5-25 - 10:44
Politisk ønske om fortov til ny Rema 1000Sagen er rejst som en initiativsag af Per Kragh på vegne af Socialdemokratiet ![]()
AF BJARNE HANSEN NR. ASMINDRUP – Klima- og Miljøudvalget skal på et kommende møde tage stilling til, om administrationen skal undersøge muligheder og omkostninger ved at etablere et fortov på Gl. Nykøbingvej frem til den nyåbnede Rema 1000 i Nr. Asmindrup. Sagen er rejst som en initiativsag af Per Kragh på vegne af Socialdemokratiet. I en henvendelse til direktør Thomas Knudsen udtrykkes bekymring for, at fodgængere i dag må gå på kørebanen det sidste stykke til supermarkedet. "Det er ikke rimeligt, at man skal gå på vejen det sidste relativt korte stykke", står der i anmodningen, som ledsages af et foto, der viser det manglende fortovsstykke. Per Kragh opfordrer til, at udgiften til et eventuelt fortov estimeres og forsøges finansieret inden for udvalgets egen økonomiske ramme – eksempelvis asfaltpuljen. Hvis udvalget tilslutter sig ønsket, vil administrationen gå i gang med at udarbejde et økonomisk overslag og se på mulige løsninger for en sikker adgangsvej til det nye supermarked. © Copyright 2025 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |