Fredag 2-5-25 - 10:46

Narkopåvirket bilist kørte vildt med barn i bilen

Mand fra Nykøbing med i kaotisk hændelse i Vig

Narkopåvirket bilist kørte vildt med barn i bilen
Illustrationsfoto


AF BJARNE HANSEN

ODSHERRED - En 40-årig mand fra Holbæk er blevet sigtet for narkokørsel og besiddelse af kokain efter en dramatisk hændelse torsdag aften på Vestgårdsvej i Vig.


Kl. 17:41 slog to borgere alarm, da de så bilisten køre hasarderet på grusveje og marker. Under den voldsomme kørsel mistede bilen et fordæk og kørte rundt i cirkler, indtil føreren standsede og gik amok: Han kastede med bildele og hoppede op på bilens tag.


Vidnerne – en 53-årig mand fra Nykøbing og en 45-årig mand fra Vig – overmandede den ophidsede bilist og tilkaldte politiet. En ambulance blev også sendt til stedet.

Politiet konstaterede, at manden var påvirket og fandt kokain i bilen. Han havde sin mindreårige søn med i bilen, men barnet slap uskadt og blev overdraget til et familiemedlem. De sociale myndigheder er blevet underrettet.


Den 53-årige bilist blev efterfølgende kørt med ambulance til behandling på en psykiatrisk afdeling.




© Copyright 2025 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.