Mandag 14-4-25 - 10:09
To mænd fra Højby sigtet for narkobesiddelsePolitiet beslaglagde både narkotika og ulovlige knive ![]()
AF BJARNE HANSEN HØJBY – Fredag kl. 20:46 blev en 43-årig mand fra Højby sigtet for både overtrædelse af knivloven og loven om euforiserende stoffer, efter politiet fandt en låsbar foldekniv med en bladlængde på 8,5 cm samt 11,04 gram amfetamin i hans jakkelomme. Manden befandt sig i en bil på Rødhøj i Asnæs, hvor politiet under ransagning fandt endnu en låsbar foldekniv med en bladlængde på 10 cm under et sæde. En 37-årig mand – også fra Højby – erkendte ejerskab af kniven og blev ligeledes sigtet for overtrædelse af knivloven, da han ikke havde noget anerkendelsesværdigt formål med at medbringe kniven. Politiet beslaglagde både narkotika og de ulovlige knive. Sagerne mod de to mænd afgøres på et senere tidspunkt. © Copyright 2025 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |