Mandag 24-2-25 - 10:54

Politiet efterforsker flere indbrud op til weekenden

Blandt andet indbrud i sommerhuse i Nykøbing og Rørvig

Politiet efterforsker flere indbrud op til weekenden
Illustrationsfoto: Presse-fotos.dk


AF BJARNE HANSEN

NYKØBING - Midt- og Vestsjællands Politi modtog i weekenden anmeldelser om indbrud i villaer samt sommerhuse i området.


I Nørre-Asmindrup blev der anmeldt indbrud på Kollekollevej og Hestehavevej, og et indbrud fandt sted på Bogøvej i Nykøbing.


Yderligere er der blevet anmeldt indbrud i sommerhuse – et på Klintegården i Nykøbing og to i Rørvig, på Højsandsparken og Femvejen.

Politiet efterforsker nu sagerne og opfordrer vidner til at henvende sig med oplysninger om de mistænkelige hændelser.




© Copyright 2025 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.