• <em>Foto: Presse-fotos.dk</em>
  • Foto: Presse-fotos.dk<br>
  • Foto: Presse-fotos.dk<br>
  • Foto: Presse-fotos.dk<br>
  • Foto: Presse-fotos.dk<br>

Voldsom brand i stråtækt gårdbutik

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 28-10-20 - 11:06

NYKØBING - Kort efter kl. 09:00 blev Vestsjællands Brandvæsen i Nykøbing kaldt ud til en voldsom brand i en stråtækt gård på Højbyvej.


Gården huser Nygårdens Gårdbutik, og brandvæsnet sendte flere køretøjer til stedet.

Indsatsleder Johnny Hellfritzsch, Vestsjællands Brandvæsen, fortæller til Nykøbing Avis, at gårdens gamle stuehus er helt raseret af branden.

- Det er den længe ud mod vejen, der ødelagt. Det brændte voldsomt, da vi kom, og stuehuset var ikke til at redde.

Derimod lykkedes det os at holde ilden væk fra gårdens to øvrige længer, der hvor selve forretningslokalerne er. Men stuehuset, det er lige til at rive ned, siger Johnny Hellfritzsch.


Ukendt brandårsag
Årsagen til brandens opståen er endnu ikke klarlagt.

- Politiet skal forsøge at klarlægge brandårsagen, men på grund af slukningsarbejdet har de endnu ikke kunne se på bygningen, siger Johnny Hellfritzsch.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2020 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.