NYKØBING – Et flertal i Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget i Odsherred Kommune har besluttet, at den tidligere skovbørnehave på Kongeengen i Nykøbing ikke skal sælges.
Flertallet – bestående af Venstre, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF – mener, at bygningen ligger midt i et idrætsområde, og derfor bør forbeholdes kultur-, fritids-, børne- og ungeformål.
Beslutningen går imod administrationens anbefaling om salg, som kunne have givet kommunen 1,1 mio. kr. i indtægt. Vedligeholdelse og drift af bygningen ventes at koste omkring 150.000 kr. årligt.
Sagen sendes nu videre til Økonomiudvalget, som skal træffe den endelige afgørelse.
FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.
© Copyright 2025 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.