Varetægtsfængslet efter fund af revolvere i Højby
Illustrationsfoto: Presse-fotos.dk

Varetægtsfængslet efter fund af revolvere i Højby

En mand er varetægtsfængslet efter en episode med en kniv og fund af to revolvere

AF BJARNE HANSEN / Mandag 7-9-26 - 09:57

HØJBY – En mand er blevet varetægtsfængslet efter en episode i Højby i Odsherred, hvor politiet fandt to revolvere.

Midt- og Vestsjællands Politi modtog lørdag kl. 18.55 en anmeldelse om en udadreagerende mand, der havde kastet med en kniv.


En patrulje kom til stedet og anholdt manden. Politiet fandt samtidig to revolvere og en tredje revolverlignende genstand, som viste sig at være en vandpistol.


Ramt af smørkniv
Manden blev sigtet for vold, fordi han ifølge politiet havde kastet en smørkniv mod en anden person. Personen blev ramt på skinnebenet.

Han blev desuden sigtet efter lov om euforiserende stoffer for besiddelse af 1,98 gram hash.

Manden blev efterfølgende fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet frem til 29. september.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2026 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.