Vakse motionister forhindrede større brand
Foto: Henning Lundhøj

Vakse motionister forhindrede større brand

AF BJARNE HANSEN / Søndag 18-10-20 - 12:17

NYKØBING - Betænksomme motionister forhindrede lørdag formiddag formentlig en større brand ved det tidligere posthus på Jernbanevej i Nykøbing.


Kl. 10:37 blev Vestsjællands Brandvæsen i Nykøbing alarmeret, fordi der var røg fra en container, der stod under et halvtag tæt på bygningens væg.

Indsatsleder Birgitte Kryger fortæller til Nykøbing Avis, at det røg fra containeren, da hun kom frem kort efter alarmen.


Foto: Henning Lundhøj

- Nogle folk fra motionscentret på 1. sal i bygningen havde trukket containeren frem, så den var fri af bygningen. De havde været kloge nok til ikke at løfte på låget, så der kom ilt til. Derfor opstod der ikke flammer, siger indsatslederen.


- Da brandsprøjten kom frem var det hurtigt at slukke. Men potentielt kunne det have udviklet sig, hvis ikke motionisterne havde handlet snarrådigt. Så kunne der måske være opstået en brand, som kunne have fået fat i udhænget, og branden bredt sig, siger Birgitte Kryger.

Årsagen til branden kendes ikke.


Foto: Henning Lundhøj





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.