Vagn Ytte Larsen genopstiller til menighedsrådet
79-årige Vagn Ytte Larsen er klar til en periode mere i menighedsrådet i Nykøbing. Arkivfoto

Vagn Ytte Larsen genopstiller til menighedsrådet

AF BJARNE HANSEN / Søndag 12-7-20 - 11:11

NYKØBING - Nykøbing-Rørvig Kommunes tidligere borgmester, og nuværende byrådsmedlem og formand for Nykøbing Sj Sogns Menighedsråd, 79-årige Vagn Ytte Larsen agter at genopstille til menighedsrådsvalget til .


- Ja, det agter jeg, siger Vagn Ytte Larsen til Nykøbing Avis.

Der er opstillingsmøde 15. september, og hvis der er flere kandidater end nødvendigt, så afholdes der valg 17. november.

Vælges Vagn Ytte Larsen, så bliver det hans anden periode i menighedsrådet.

Vagn Ytte Larsen er læreruddannet og var fra 1998 til 2006 borgmester i Nykøbing-Rørvig Kommune, valgt for Socialdemokratiet.

I byrådet siden 1978
Ytte Larsen blev første gang valgt ind i byrådet i Nykøbing-Rørvig i 1978, og sad her frem til kommunens nedlæggelse ved Strukturreformen i 2007.


Forud for kommunesammenlægningen blev han ved kommunalvalget i 2005 endvidere indvalgt i kommunalbestyrelsen i den nyoprettede Odsherred Kommune, hvor han stadig sidder.

Efter sin tid som borgmester var Ytte Larsen ydermere formand for Danmarks Biblioteksforening, men er i dag gået på pension.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2020 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN LIGE NU