Ung mand gik på togskinnerne i Nr. Asmindrup
Arkivfoto

Ung mand gik på togskinnerne i Nr. Asmindrup

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 21-6-22 - 13:16

NR. ASMINDRUP – Midt- og Vestsjællands Politi fik mandag kl. 08:15 en henvendelse fra en bekymret borger.


Gik tilbage på skinnerne
Anmelderen havde bemærket en mand gå rundt ude på jernbaneskinnerne på Nørre Asmindrup togstation. Anmelderen havde fået manden overtalt til at gå op på perronen, men kort efter gik manden retur ud på skinnerne, mens anmelderen slog alarm til politiet.

Politiet underrettede jernbanens styringscentral om den modtagne anmeldelse, og en patrulje fik kort efter kontakt til en 23-årig mand fra lokalområdet.

Politiet afleverede ham på hans opholdssted, men han stak straks af herfra.


Stak af igen
Den 23-årige blev dog fundet kort efter og herefter af politiet bragt til en lægelig undersøgelse, der kunne afklare, hvorvidt den 23-årige havde brug for akut hjælp. Det var umiddelbart ikke tilfældet, men den 23-årige ville blive holdt under observation for at få tilbudt den fornødne hjælp.

Togdriften på strækningen kunne normaliseres kl. ca. 08:35.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.