Udvidelse af byrådssal bliver ikke muligt i år
Arkivfoto

Udvidelse af byrådssal bliver ikke muligt i år

AF BJARNE HANSEN / Fredag 25-9-20 - 08:34

HØJBY - Odsherred Kommune vurderer, at det ikke er muligt at ombygge og udvide byråds- og mødesalen på rådhuset i Højby i år.


I budgetaftalen indgår at byrådssalen ombygges for 2,0 millioner kroner finansieret i 2020.

I et notat til Byrådet vurderes det nu, at ombygning først bliver mulig i 2021.


Det er afstandskravene under covid-19, som har øget behovet for større lokaler, herunder rådssal til Byrådet med plads til fremmøde af borgere. Det vurderes at disse afstandskrav i et eller andet omfang vil være gældende fremadrettet og der derfor skal tages stilling til en lokaleløsning, der kan efterleve kravene.

Administrationen har foreslået, at den nuværende rådssal udvides med 80 kvadratmeter. Tilbygningen placeres ud mod parkeringsarealet – øst for den nuværende bygning.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.