Ubemandet katamaran drev ud fra Odden
Illustrationsfoto

Ubemandet katamaran drev ud fra Odden

AF BJARNE HANSEN / Mandag 11-5-20 - 15:43

SJÆLLANDS ODDE - Søndag kl. 17:26 observerede en kvinde en katamaran drive rundt uden personer i Sejerø-bugten.


Kvinden slog alarm til Midt- og Vestsjællands Politi, som sendte en patrulje til stedet. Patrulje kunne også konstatere, at katamaranen drev rundt uden personer ombord.

Et telefonopkald til Forsvaret kunne dog løse mysteriet: en 46-årig mand fra Frederiksberg havde tidligere på dagen meldt sin katamaran som savnet fra stranden i Overby, hvor han havde været ved at klargøre den til sejlads. Pludselig var vinden vendt, så katamaranen drev til havs uden ejeren ombord.

Ejeren satte sig senere i besiddelse af katamaranen, der drev ind mod Høve Strand.




FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2020 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN LIGE NU