Tre indbrud anmeldt på Odden
Illustrationsfoto

Tre indbrud anmeldt på Odden

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 2-1-20 - 12:42

SJÆLLANDS ODDE - Midt- og Vestsjællands Politi har modtaget tre anmeldelser om indbrud på i og omkring Havnebyen på Sjællands Odde.


På Søndervangsvej var der mandag indbrud i en stald, hvor der blev stjålet en gul/sort minilæsser af mærket Giant.

På Willemoesvej er der i dagene efter jul aflistet en kælderrude i en villa. Anmelderen kunne ikke umiddelbart se, om der er stjålet noget.


På Østre Havnevej er der i dagene op til begået indbrud i et sommerhus. Her er der knust en rude og vinduet åbnet indefra.

Der har været færden i hele huset. Skuffe og skaber var åbnet og gennemrodet.

Der er stjålet to messing lysestager og messing bøjlestænger.



Husk at Nykøbing Avis er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2020 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU