• <em>Fotos: Rikke Andersen</em>

Trætte piger hentet hjem fra ugelang ridelejr

AF RIKKE ANDERSEN / Søndag 5-7-20 - 15:33

NR. ASMINDRUP - Det var 30 trætte piger, der fredag blev hentet af forældre og bedsteforældre i Spejderhytten i Nr. Asmindrup.


I en hel uge har de 30 piger i alderen 8 til 16 år været samlet på Parcelgårdens Ridecenter i Nr. Asmindrup med overnatning i telte ved Spejderhytten.

Hestemassage, springtræning, skovture, madlavning, yoga, hygge og socialt samvær er blot noget af det pigerne har været sammen om.


Lidt brugt efter en uge
- Jeg er lidt brugt efter en uge, men det er det hele værd. Pigerne rykker utrolig meget - både personligt og ridemæssigt. Og sammenholdet bliver styrket ubeskriveligt, fortæller en af arrangørerne Kia Severona Hvisel.

I uge 30 afholder hun ridelejr igen. Dog i mindre omfang og for ryttere, der er nye og let øvede på hesteryg.

Hvis du vil vide mere om den ridelejr eller ridning på Parcelgårdens Ridecenter kan du kontakte Kia Severona Hvisel på telefon 28490189.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2020 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN LIGE NU