To kvæstet i voldsomt trafikuheld i Højby
Foto: Presse-fotos.dk

To kvæstet i voldsomt trafikuheld i Højby

AF BJARNE HANSEN / Søndag 26-6-22 - 10:17

HØJBY – Der skete ved 22:30-tiden lørdag et voldsomt trafikuheld i Højby, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.


Frontalt sammenstød
En motorcykel med to personer, en kvinde på 43 år og en mand på 32 år, og en personbil kørte frontalt sammen i krydset Gl. Nykøbingvej og Tinghulevej nær Sommerland Sjælland.

Ifølge de foreløbige oplysninger kørte en 87-årig mandlig bilist frem for fuldt stop i krydset.

Fløjet til Rigshospitalet
En redningshelikopter var kort efter fremme på stedet og lettede kort efter mod Rigshospitalet i København med den ene af de to motorcyklister. Den anden blev i ambulance bragt til Holbæk Sygehus.

Begge er ifølge politiet uden for livsfare, men deres tilstand betegnes som kritisk.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.