To biler i frontalt sammenstød
Illustrationsfoto

To biler i frontalt sammenstød

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 23-9-21 - 11:20

NR. ASMINDRUP – To biler stødte onsdag frontalt sammen på Gl. Nykøbingvej i Vig.


Uheldet skete kl. 15:13, hvor en 31-årig mand fra Nørre-Asmindrup kørte mod nord i en varebil, og af ukendte grunde kom denne over i modkørende vejbane.

Her kørte en 33-årig kvinde fra Nørre-Asmindrup med to små børn i en personbilen, og de to kørte frontalt sammen.

Vejen var spærret mellem kl. cirka 15:30 og 17:00, mens politi og redning arbejdede på uheldsstedet.


Lægehelikopter ikke i brug
En lægehelikopter blev sendt til stedet, men der blev ikke behov for at flyve nogen til behandling.

Alle parterne blev kørt i ambulance til sygehuset, til kontrol, men de var sluppet fra sammenstødet uden at komme noget alvorligt til.

Den ene bil måtte nødflyttes, men det blev ikke nødvendigt at tilkalde en bilinspektør, idet der ikke var sket alvorlig personskade.

Politiet optog rapport om uheldet for at belyse omstændighederne omkring sammenstødet, og afklare hvorfor den 31-åriges bil havnede i de modkørendes vejbane.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2021 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.