To biler i færdselsuheld ved Nr. Asmindrup
Illustrationsfoto: Presse-fotos.dk

To biler i færdselsuheld ved Nr. Asmindrup

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 30-9-20 - 12:48

NR. ASMINDRUP - Der skete tirsdag formiddag et færdselsuheld på Odsherredvej ved Nr. Asmindrup, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.


Uheldet skete kl. 09:10, hvor to biler to biler kørte på Odsherredvej, da en 62-årig kvinde fra Fårevejle kørte mod nord og skulle svinge til venstre ad Gl. Nykøbingvej. Bagfra kom en 65-årig mand fra Svebølle som i det samme var ved at overhale en traktor og herefter den 62-årige.

Den svingende bil påkørte den overhalende bil, som blev ramt på højre side.


Politiet oplyser, at begge biler kunne køre ind til siden efter uheldet, og ingen personer kom til skade.

Politiet optog rapport i sagen, for at belyse omstændighederne ved uheldet og herunder afklare, hvem som kan stilles til ansvar for, at det skete.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2020 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.