Teenager indtog farlige væsker på TikTok
Illustrationsfoto

Teenager indtog farlige væsker på TikTok

AF BJARNE HANSEN / Mandag 3-3-25 - 09:34

ODSHERRED – En bekymret kvinde kontaktede søndag kl. 21:55 politiet, efter at hun på TikTok havde set en ung teenagedreng indtage bremsevæske og benzin gennem næsen, mens han sendte live på det sociale medie.


Politiet reagerede hurtigt og fik kontakt til teenageren og hans familie. Efter omstændighederne havde han det okay, men episoden har fået politiet til at skrive en socialrapport, som er sendt videre til de sociale myndigheder for opfølgning.


Myndighederne advarer mod farlige trends på sociale medier og opfordrer forældre til at tale med deres børn om konsekvenserne af risikofyldt adfærd online.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2025 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.