Tæt på en halvering af indbrud i fritidshuse
Illustrationsfoto

Tæt på en halvering af indbrud i fritidshuse

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 6-8-19 - 23:03

NYKØBING - Politiets statistik over anmeldte indbrud i fritidshuse i Odsherred Kommune i 1. halvår 2019 sammenlignet med 1. halvår 2018 viser næsten en halvering.

Mens der var 150 anmeldte indbrud i første halvår sidste år, var der i samme tidsrum i år kun godt 80, oplyser Odsherred Kommune.

Det er ifølge politiet svært at pege på en bestemt årsag til det faldende antal indbrud i fritidshuse, men nabohjælp kan være en af årsagerne. Antallet af borgere, som enten formelt gennem Trygs Nabohjælp eller uformelt holder øje med hinandens boliger i helårs- og sommerhusområder, er steget.

- Der er heldigvis blevet en god tendens til at folk ikke bare passer deres eget og vender hovedet den anden vej, men spørger nysgerrigt og interesseret, hvis der er fremmede på vejen i helårs- eller sommerhusområdet. ”Søger du nogen?”, ”kan jeg hjælpe med noget?” eller bare det at stå bag hækken og kikke lidt efter en fremmed bil, man ikke før har set, kan være med til at dæmpe eller forhindre indbrudskriminalitet, siger politiassistent Kirsten Degn Andersen, der er områdebetjent i det sydlige Odsherred og har udgangspunkt fra Nykøbing Sjælland Nærpolitistation.



FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.